Denne gang er jeg endnu engang på et TV-show, men jeg lover, at min næste anmeldelse bliver af en decideret serie. Det show som jeg beskæftiger mig med i denne omgang er Top Gear. Showet er lanceret af BBC og har eksisteret siden 1977. Det skal dog tilføjes, at jeg kun har fulgt showet siden det blev relanceret i 2002, da jeg ganske enkelt ikke finder de foregående sæsoner appellerende.


Historie

Showet som pt. kører på 14. sæson, beskæftiger sig hovedsagligt med biler. De fleste nye biler bliver målt og vejet i en bred vifte af forskellige tests. Showet har en test-bane hvor en af værterne prøvekører bilen, de tester suspension, acceleration, hurtighed, bremser og så videre. Men det er ikke kun supercars som bliver testet, vi møder også tests af familiebiler, offroaders, 4by4s, ja nærmest alt hvad man kan køre i.

Jeremy Clarkson har siden starten været frontfigur for programmet, men får fra 2002 Richard Hammond med som sidevært, samt James May i sæson 2.


Værter

Jeremy Clarkson er ret konservativ i mange af sine holdning, og overdriver dem bevidst, til publikums store glæde. Han hader bl.a. bus-lanes, motorcykler, knallerter og campingvogne. Han fungerer meget sarkastisk og finder glæde i, at give sine medværter drillenavne som ”Hamster” og ”Captain Slow”

Richard Hammonds rolle er, at få det lidt yngre publikum med. Han er frisk, energisk og så er han alt hvad en svigermor drømmer om. Han symboliserer det lidt mere moderne og nye, han elsker de små hurtige racere, især Porsche 911 serien, og han passer generelt på ordsproget ”Hellere lige og vågen, end stor og doven” og derfor passer Jeremy Clarksons drillenavn ”Hamster” perfekt.

I sæson 2 bliver vi præsenteret for en tredje vært ved navn James May. Når jeg siger, at Jeremy Clarkson er konservativ, er det i virkeligheden en slem overdrivelse, for James May er i virkeligheden konservativheden selv. Han elsker gamle charmerende biler, han bryder sig ikke om nye og alt for moderne ting og han vejer til hver en tid komfort og sjæl over fart og overhalinger. Dette har givet ham det ganske passende drillenavn ”Captain Slow”.


Opskrift

Showet er opbygget sådan, at i hvert afsnit bliver et par biler testet, nyheder indenfor bilverdenen bliver diskuteret blandt værterne og en gæst kommer ind i studiet. Alt dette er bare grundformen, og meget andet kommer ind imellem.

Når bilerne bliver testet, er det ikke kun på showets test-bane, men generelt steder, hvor man normalt ville bruge den gældende bil. Som eksempel bliver en offroader naturligvis testet offroad, familiebiler bliver testet efter hvor meget plads der er i dem, hvor praktiske de er, og så videre.

Foruden de forskellige tests, bliver bilerne vurderet på udseende, holdbarhed og sikkerhed. Alt dette bliver til sidst kogt sammen til en dom som værterne kaster over bilen.

En lille side idé i programmet er den populære The Cool wall hvor bilerne ganske enkelt bliver placeret efter hvor cool de er. Væggen ser sådan ud:

































Her over kan man dog kun se ”uncool” og ”cool” men væggen er delt op i fire kategorier, nemlig ”seriously uncool”, ”uncool”, ”cool” og ”SUB ZERO”, hvor ”subzero” er det absolut bedste.

Væggen er bygget op omkring idéen, at det er fuldstændig ligegyldigt om bilen er super langsom, har elendig suspension eller er grim. Det eneste der gælder, er om bilen er cool. Et par gange har de brugt eksemplet, at en cool bil, er en bil som ville imponere den britiske skuespiller Kristin Scott Thomas, og senere nyhedsoplæser Fiona Bruce.

Der er desuden et par regler gældende væggen. For eksempel er en bil altid ”seriously un cool”, når en af værterne ejer den.


Gæster

Når en gæst kommer i studiet snakker Jeremy Clarkson lidt frem og tilbage omkring gæstens liv, og hvad vedkommende har oplevet. Der bliver snakket lidt om gæstens bil historie, altså hvilke biler vedkommende har ejet, og hvad han, eller hun, mener om den gældende. Afsluttende skal gæsten køre en omgang på showets test-bane i en Reasonably-Priced Car. Førhen var det en Suzuki Liana som blev brugt til dette, men nu er det en Chevrolet Lacetti. Gæsten skal som sagt køre et par omgange på banen. På den femte omgang bliver tiden gældende, og efterfølgende sat op på en liste over de deltagende gæster. Af gæster som man kender her hjemme i Danmark, har Simon Cowell og Parkinson deltaget som gæster.


The Stig

The Stig er et ret diffust fænomen i showet. Han bliver præsenteret som …our tame racing driver og han fungerer som en anonym racerkører. Ingen ved hvem han er, men mange har dog budt på hvem han kunne være, fx Michael Schumacher. The Stig kører de biler som bliver testet rundt på test-banen i de såkaldte Power-laps. Man bruger ham, for at få resultater som ligger nogenlunde op ad hinanden, da værternes evner i racerbiler er meget forskellige.

The Stig bruges ikke kun til Power-laps, men også i challenges og meget andet. Han har skabt mange debatter online, og stort set alle, har et bud på hvem han er. Når han bliver præsenteret i showet, er det hver gang med en sætning som disse:

Some say, he's actually dead, but the Grim reaper, is too scared to tell him... All we know is, he's called THE STIG!

Some say that all his pot plants are called Steve, and that he has a life size tatoo of his face, on his face.. All we know is, he’s called THE STIG!

Han har fået en smule Chuck Norris status online, og der er en masse quotes omkring ham, som de ovenstående.


Challenges

En af de ting, som virkelig gør showet interessant, er de challenges som værterne bliver udsat for. Som eksempel bliver de sat til, at køre fra Basel i Schweiz til Blackpool i England, ca 750km, på én tank. Til gengæld må de tre værter selv vælge hvilken bil de vil bruge, den eneste regel er bare, at de skal nå, at være i Blackpool inden klokken 20.00 den næste aften. Richard Hammond og James May vælger økonomiske biler som bruger meget lidt benzin pr liter, mens Jeremy Clarkson ikke tror at det er muligt, så han vælger en Jaguar XJ, da han dermed kan komme hurtigere hjem. Som bekendt, bruger en bil mindre benzin jo langsommere den kører, så længe tempoet er konstant, og derfor bliver opgaven lidt speciel, da de tre værter kan risikere ikke at nå frem til klokken 20.00, fordi de kører for langsomt, eller slet ikke at nå frem, fordi de har kørt for hurtigt, og dermed er løbet tør for benzin før tid.


Specials

Specials er det jeg elsker klart mest i Top Gear. Som navnet nok afslører, er Specials et afsnit, hvor det normale program bliver sløjfet for en helt afsnit dedikeret til en lang køretur. Her iblandt kan nævnes Polar Special, Vietnam Special og Africa Special. I Polar special kører James May og Jeremy Clarkson om kap med Richard Hammond.

Richard bliver trukket af hunde på en hundeslæde, imens Jeremy og James kører i en Toyota Hilux, og så gælder det om at nå nordpolen først. I Vietnam Special kører de tre værter på knallert igennem Vietnam, og skal nå en bestemt by, indenfor et døgn.
Disse specials er virkelig min favoritdel af Top Gear, jeg nyder hvordan de udvikler sig, og det forhold værterne får til deres køretøjer, og den kultur som de oplever på deres tur.


SOOAKB-diagrammet

Jeg vil nu hoppe videre til mit famøse diagram:





































Spænding
Ja, da showet er et show, og ikke en serie, har det ikke helt den samme spændingsopbygning som fx Prison Break, men ikke desto mindre, er Top Gear det jeg glæder mig mest til hver eneste uge.

Opbygning
Showet er godt bygget op, men ikke noget decideret fantastisk. Det er et TV-show, og har derfor nogle ingredienser og de fungerer som de skal. Mere om det i Balance

Originalitet
Showet er gammelt, og det er et bil-program. Det lyder egentlig ikke specielt originalt, men det er det faktisk. Det er det, i den forstand, at man har brugt nogle virkemidler som humor, og alsidighed. Humoren imellem værterne, The Stig, de forskellige challenges, mærkelige tests og så videre, bidrager alle, til et resultat, som ikke ligner noget andet.

Awesome Factor
Showet har fået topkarakter i Awesome Factor, og det gør det, fordi man sidder med en fed følelse af awesome i kroppen når man ser det. Med frygt, for at blive misforstået, vil jeg dog alligevel sige; det stinker langt væk af mandesved og motorolie, hvad mere kan man ønske sig.

Komik
Der er massere af grin serien. Det er ikke fald-på-halen humor, men mere de grin som kun opstår, blandt venner som har kendt hinanden længe, og netop den rolle spiller de tre værter. James Mays oldfashioned tankegang og underfundighed, Jeremy Clarksons sarkasme og påtagede arrogance og Richard Hammonds forvirrede og uskyldige ansigtsudtryk.

Balance
Balancen i showet er god, der er massere af forskellige typer tests og lignende, men man i længden har jeg det lidt sådan, at jeg bliver en smule skuffet når der ikke er enten challenges eller et eller andet som sprænger i luften i et afsnit. Dertil skal dog siges, at jeg har set et par sæsoner lige i streg, dvs. hvis man ser et afsnit om ugen, i takt med, at det kommer ud, tror jeg ikke, at man vil opleve det samme.



Da jeg satte mig til, at se Top Gear, var min viden om biler virkelig lille. Jeg anede ikke det mindste om hvordan de forskellige biler kører i forhold til andre og lignende. Nu hvor jeg har set samtlige 13 sæsoner + det første afsnit af sæson 14, ved jeg stadig ikke ret meget om biler. Men det er netop der pointen er. Top Gear, er ikke et show for bil-entusiaster som går op i hvor mange fjedre en Zonda F har i styretøjet, det er et underholdende show med guf til øjnene og lattermusklen, at man så også finder ud af, at en Alfa Romeo altid er cool, og nærmest umulig, at få reserverdele til, er bare bonus.

Dette show er for dig, med mindre du elsker motorcyklere, busser, campingvogne, Vauxhalls eller fartkameraer.


Karakter

Top Gear – 10 ud af 10