Udeboende.dk
BLOGS
PSJ
Bruger information
Profil:

Navn:

PSJ

Per S. Jensen

Blog statistik

Oprettet:

Kommentarer:

01.02.2010 kl. 10:38

0

Del

Flytte hjemmefra (Del 2)

Jeg har for nylig fundet et par gamle blogs frem som jeg skrev i forbindelse med 1. gang jeg skulle flytte hjemmefra. Disse vil jeg her dele med jer i ren og skær kedsomhed =) Muligvis kan det give andre unge en indsigt i hvilke tanker og overvejelser man gør sig når man skal forlade reden for første gang.


Her er en lille opfølgning på min forrige blog, ”Tid til at forlade reden v1”. Der er nemlig nu kun en lille uge til at jeg skal flytte, nærmere betegnet 6 dage. Det er efterhånden ved at være en lille måneds tid siden at jeg lod høre fra mig sidst og der er sket en del ting i mellemtiden. Der var en del papirer og lignende, som skulle ordnes og jeg har bl.a. fået:

- Anmeldt flytning til Posthuset, samt Aalborg kommune
- Tilmeldt mig DR’s medielicens
- Valgt en ny læge i Nørresundby
- Ansøgt om udeboende SU
- Ansøgt om boligstøtte
- Bestilt både internet og tv (gennem yousee.dk)
- Tegnet forsikring, Ulykkesforsikring og Ungdomsforsikring (herunder indbo- og ansvarsforsikring)
- Oprettet en budgetkonto i fællesskab med min bankrådgiver

Som resultat af ovenstående har jeg også bedre kunne fastlægge og finpudse mit tidligere regnskab, og det er derfor nu kommet til at se ud som følgende:


Faste udgifter pr måned (kører over min budgetkonto)

Kontaktlinser: 188,00
Husleje: 2.492,00
- Varmeforbrug (a conto): 300,00
- Vandforbrug (a conto): 150,00
- Elforbrug: 200,00
- Internet: 105,00
Antenneafgift: 42,00
DR medielicens: 182,50
Tv kanalpakke: 97,00
Ungdomsforsikring: 100,00
Ulykkesforsikring: 110,00
----------------
I alt: - 3966,50


Variable udgifter pr måned (kører over min ”frie” konto)

Mobil telefon: 200,00
Domæne/webhotel: 20,00
Bus/togkort: 600,00
Kontaktlinsevæske: 65,00
Mad budget: 1.500,00
Husholdning: 300,00
----------------
I alt: - 2685,00


Indtægter pr. måned (efter skat)

SU: 4.684,00
Arbejde (4 gange pr måned): 1.735,00
Boligstøtte: 422,00
----------------
I alt: + 6.841,00


Difference: + 189,50


Det er et meget stramt budget, men jeg burde nok kunne klare den i et par måneder indtil jeg finder et andet og mere indbringende arbejde. Når dette sker, skulle differencen gerne gå hen og blive væsentlig højere, i plus vel og mærket. Det er dog begrænset hvad der kan blive til af byture og diverse indtil da – jeg vil nødigt sidde i en fed minus i starten af hver måned.

Men alt i alt glæder jeg mig rigtig meget til at komme ud og stå på egne ben. Jeg har efterhånden også fundet det inventar jeg skal bruge, lige med undtagelse af det jeg vil kalde for ”lir”. Jeg er af den holdning at malerier/billeder, ekstra belysning og lign. altid kan komme til senere når jeg er faldet på plads.
Kommentarer

    Skriv en kommentar




    BRUGERMENU
    Bruger:
    Kode:
    Husk mig
    SØGNING
    Søgetekst:
    Vælg eventuelt kategori:
    PROFILER
    Antal profiler: 892

    WinkNyeste profil
    Oprettet: 22.05.2014