Del
Flytte hjemmefra (Del 3)
Jeg har for nylig fundet et par gamle blogs frem som jeg skrev i forbindelse med 1. gang jeg skulle flytte hjemmefra. Disse vil jeg her dele med jer i ren og skær kedsomhed =) Muligvis kan det give andre unge en indsigt i hvilke tanker og overvejelser man gør sig når man skal forlade reden for første gang.
Det er nu efterhånden ved at være to måneder siden jeg sidst lod høre fra mig i mine blogs. Her stod jeg overfor nye udfordringer ved at skulle flytte hjemmefra, og det er også hovedsageligt det denne blog kommer til at omhandle. Jeg har dog valgt at dele bloggen op i nogle forskellige underpunkter. Så kan folk vælge og vrage, da de er forholdsvis uafhængige af hinanden med visse undtagelser…
Regnskab:
Jeg havde inden flytningen fået lagt et nøje regnskab, som jeg havde tænkt mig at følge til punkt og prikke. Det var blevet vendt mange gange både for kammerater og familie m.fl. Jeg var sågar nede i banken og lave en budgetkonto, hvor de faste udgifter skulle køre over. Budgetkontoen kører også som den skal, men det er så nok også det eneste. Jeg har nemlig ikke kunne følge mit regnskab så nøje som jeg først havde planlagt, tværtimod. Jeg fandt hurtigt ud af med mig selv at hvis jeg havde lyst til noget hvad enten det var i form af en bytur, et lækkert måltid, nyt tøj o. lign., så skulle økonomien ikke holde mig tilbage. Jeg har derfor valgt at tage det lidt mere som det kommer og så ellers blot holde øje med bankkontoen i ny og næ.
Det hænger dog også sammen med at jeg havde en mindre opsparing at tage af (som backup), og at jeg desuden har fundet et nyt og mere indbringende arbejde - hvilket jeg vil komme ind på i nedenstående afsnit. På den måde risikerer jeg ikke at gå helt bankerot lige pludselig. Det er dog ikke sådan at jeg slet ikke bruger hovedet hvad angår penge. Jeg forsøger stadig at spare, hvor der spares kan – både mht. mad og byture.
Nyt arbejde - ALDI:
Da jeg fastlagde mit regnskab var det rimelig stramt på grund af at min daværende indtjening hos Post Danmark var minimal. Dette skyldtes at jeg kun arbejdede 4 x pr måned, da det var for besværligt at arbejde mere hos dem pga. det var hjemme i Brønderslev. Transporten blev derfor også hurtig for bekostelig. Jeg var derfor ude med en masse nye ansøgninger både inden og efter indflytningen, og kort tid efter gav det pote. Jeg blev ringet op af Aldi som jeg tilsyneladende havde givet et rigtig godt indtryk og blev efterfølgende ansat. Det er ikke det mest spændende arbejde, men der er penge i det ;)
Jeg er sikret minimum 8 timer pr. uge gennem min kontrakt, og så kommer jeg ellers til at have en masse derudover. Her i ferien arbejder jeg mere eller mindre på fuldtid, hvilket jeg har det helt fint med. Det er jo gode knaster i sidste ende, selvom det til tider kan være hårdt. Jeg skal dog ha kontaktet mit boligstøtteselskab endnu en gang, da min indkomst nu har ændret sig væsentligt. Ellers kan jeg komme til at hænge på den, hvis jeg tjener for meget.
Inventar:
Jeg er efterhånden kommet godt på plads i lejligheden. Foruden de møbler som jeg havde anskaffet mig inden flytningen, har jeg været ude at investere i lidt forskellig belysning. Her gjorde jeg et større indkøb i A-Z, hvor det blev til et par loftlamper, væglamper og en standerlampe til stuen. Derudover har jeg også købt et maleri, som pynter inde i stuen. Jeg mangler dog stadig lidt møbler ud til min gang/korridor, da den er betydeligt større/bredere end jeg først antog, men jeg har endnu ikke fundet noget hertil. Jeg har planer om en smal kommode eller noget i den dur, da det også kunne være rart med lidt ekstra skabsplads.
Madlavning:
Jeg er ikke just nogen Jamie Oliver, men kan nu ellers godt li’ at lave god mad. Indtil videre har jeg dog ikke begivet mig ud i det helt store. Der er ikke den store pointe i at lave de største anretninger når man bor alene, så det er indtil videre blot blevet til noget af det lette så som: hakkebøffer, hasselbagte kartofler, lasagne, pasta, forårsruller og lignende =)
Fest:
Grundet arbejde og andet har jeg ikke haft den store tid og mulighed for at holde fester, men det er da blevet til en enkelt af slagsen. Her fik den heller ikke for lidt da, og jeg tror hele Nørresundby kunne høre hvor det skete =) Der kom også et par overboere ned, men ikke for at klage som jeg først antog. Nej de ville gerne være med til at feste, ja sgu!
=> Hurra for ungdomsboliger!

Kommentarer
Skriv en kommentar